, , ,

Hvordan kan jeg variere mit udtryk?

Det bliver lidt kedeligt, det jeg gør – hvad kan jeg gøre ???

Det er et spørgsmål jeg tit får, når jeg underviser og her er lidt inspiration i form af en p….dygtig og underholdende sangerinde.

I videoen nedenfor kan du høre forskellige former for:
Vibrato
Mørk/ lys klang
Lydstyrker
Rytmiske variationer
Twang i forskellige afskygninger
Betoninger
Forskellige grader af nasalitet (og nej det er ikke nødvendigvis forfærdeligt at være nasal)
Osv…

Mit råd, hvis du vil undersøge dit eget stemmelandkort: leg med det, prøv nogle “mærkelige” ekstremer, vov at fejle, for i fejlene ligger ofte skønhed forklædt.

Nyd din lyd

Kh
Anne-Rikke Kehlet
Aut. Komplet Sangteknik underviser
& Stemmeterapeut

Total Eclipse of the Heart Impressions: Adele, Shakira, etc.American singer and impressionist Christina Bianco does her much-loved impressions performance of Total Eclipse of the Heart in front of Bonnie Tyler live in 2014.Which impression is your favourite?

Opslået af Bonnie Tyler Fans på 13. marts 2016

, ,

Sangteknik – Få flere kort på hånden

TirsdagsTeknik – Skru op for dælen! (og få flere kort på hånden)Sangteknik - Få flere kort på hånden

En af de ting jeg ofte hører mig selv gentage, når jeg underviser i sang er:

Skru op!

Mange er opdraget i skolen og hjemme til at skruen ned, bruge små stemmer og ikke forstyrre, men i sang er vi nogle gange nødt til at “larme” og turde forstyrre.
Af de 4 funktioner (neutral, curbing, overdrive og edge), man kunne også kalde dem gear, kræver de sidste 3 at du skruer op.

Neutral: lydstyrke 1-4
Curbing: lydstyrke 4-7
Overdrive: lydstyrke 7-10
Edge: lydstyrke 7-10

En god øvelse er, at du:
1. laver en lyd i den lavest lydstyrke du kan og der efter en i den højeste.
Du har nu fundet din 1’er og din 10’er (og din 10’er kan sikkert larme mere ned du lige tror)
2. synger forskellige sange/ sanglinier og leger med din lydstyrke og på den måde finder nogle flere kort at have på hånden.

Ps. For en god ordens skyld… Nu er høj lydstyrke ikke det eneste saliggørende og du skal selvfølgelig ikke forcere din stemme;-)

Kh
Anne-Rikke Kehlet
Aut. Komplet Sangteknik underviser
& Stemmeterapeut

, , ,

Støtteøvelse – sangteknik

WeekendWildcard

Lidt af hvert, idag en støtteøvelse…

Lets Face It! Der er meget andet end støtte at forholde sig til, når det kommer til stemmen, så SøndagsStøtte er hermed erstattet af WeekendWildcard 😉Støtteøvelse - Sangteknik

Som en blød overgang får du nu alligevel en lille støtteleg!

Vi tager her forskud på sommerens sjove (haha) strandleg: 10-20-30…-100!!!!!!

1. Træk maven så langt ind du kan (mens du puster ud)
2. Træk vejret og lad maven slappe heeelt af (og komme helt ud)
3. Pust nu ud mens du trækker du maven omkring navlen ind på: 10-20-30-40-50-60-70-80-90-100.
4. Tjek om der er mere, kan du komme længere ind eller kom du måske for hurtigt ind?
5. Gentag til du har fundet en helt jævn bevægelse
6. Sæt lidt modstand på i form af: tssss eller lidt lyd

Fidusen er, at du skal justere din bevægelse, så du først når ind ved det “tyndeste” du kan blive på 100.
På denne måde får du en rigtig god fornemmelse af din krop, mavebevægelse og hvor dine støttemæssige grænser er.

God fornøjelse og god søndag 🙂

Kh
Anne-Rikke Kehlet
Aut. Komplet Sangteknik underviser
& Stemmeterapeut

, ,

Diaphragma

Til jer der er nysgerrig på diaphragmas arbejde!


Som I kan se, bevæger musklen sig op på udånding og ned (spænder) på indånding.

Ved at optræne diaphragma og lære at holde musklen nede når du bestemmer dig for det, giver du dig selv en masse ekstra støtte i gave🎁 og dermed en masse ekstra overskud i både tale og sang💪

Fremover vil du på TirsdagsTeknik og WeekendWildcards få inspiration og praktiske øvelser til blandt andet din støtte📬

Mvh
Anne-Rikke Kehlet

 

,

Synger ALT for nasal når jeg skal holde en enkelt tone – Hvad kan jeg gøre?

Nasal eller ikke Nasal – Det er spørgsmålet…

“Jeg synger ALT for nasal når jeg skal holde en enkelt tone. Vil meget gerne af med den vane. Hvad kan jeg gøre?”

Sådan lød et spørgsmål jeg faldt over på FaceBook..
Det at være nasal har gennem tiden været både feteret og udskældt.Nasal Sang

“Grunden er, at din velumport ikke lukker tilstrækkeligt. Velumporten sidder bagest øverst i mundhulen og er åben på alle nasaler; ng, m, osv.

Et trick kunne være noget så simpelt som at synge tonen, mens du forestiller dig, at der lugter vildt dårligt.
Et andet kunne være, at starte med en meget nasal lyd og derfra lege med mængden af naalitet. På den måde lærer du det at kende og vil i sidste ende kunne styre hvor meget, og om der skal være nasal lyd.
Pøj pøj med det.”

Kh Anne-Rikke Kehlet
Aut. Underviser i Komplet Sangteknik