Indlæg

, ,

Sangteknik – Få flere kort på hånden

TirsdagsTeknik – Skru op for dælen! (og få flere kort på hånden)Sangteknik - Få flere kort på hånden

En af de ting jeg ofte hører mig selv gentage, når jeg underviser i sang er:

Skru op!

Mange er opdraget i skolen og hjemme til at skruen ned, bruge små stemmer og ikke forstyrre, men i sang er vi nogle gange nødt til at “larme” og turde forstyrre.
Af de 4 funktioner (neutral, curbing, overdrive og edge), man kunne også kalde dem gear, kræver de sidste 3 at du skruer op.

Neutral: lydstyrke 1-4
Curbing: lydstyrke 4-7
Overdrive: lydstyrke 7-10
Edge: lydstyrke 7-10

En god øvelse er, at du:
1. laver en lyd i den lavest lydstyrke du kan og der efter en i den højeste.
Du har nu fundet din 1’er og din 10’er (og din 10’er kan sikkert larme mere ned du lige tror)
2. synger forskellige sange/ sanglinier og leger med din lydstyrke og på den måde finder nogle flere kort at have på hånden.

Ps. For en god ordens skyld… Nu er høj lydstyrke ikke det eneste saliggørende og du skal selvfølgelig ikke forcere din stemme;-)

Kh
Anne-Rikke Kehlet
Aut. Komplet Sangteknik underviser
& Stemmeterapeut

, , ,

Støtteøvelse – sangteknik

WeekendWildcard

Lidt af hvert, idag en støtteøvelse…

Lets Face It! Der er meget andet end støtte at forholde sig til, når det kommer til stemmen, så SøndagsStøtte er hermed erstattet af WeekendWildcard 😉Støtteøvelse - Sangteknik

Som en blød overgang får du nu alligevel en lille støtteleg!

Vi tager her forskud på sommerens sjove (haha) strandleg: 10-20-30…-100!!!!!!

1. Træk maven så langt ind du kan (mens du puster ud)
2. Træk vejret og lad maven slappe heeelt af (og komme helt ud)
3. Pust nu ud mens du trækker du maven omkring navlen ind på: 10-20-30-40-50-60-70-80-90-100.
4. Tjek om der er mere, kan du komme længere ind eller kom du måske for hurtigt ind?
5. Gentag til du har fundet en helt jævn bevægelse
6. Sæt lidt modstand på i form af: tssss eller lidt lyd

Fidusen er, at du skal justere din bevægelse, så du først når ind ved det “tyndeste” du kan blive på 100.
På denne måde får du en rigtig god fornemmelse af din krop, mavebevægelse og hvor dine støttemæssige grænser er.

God fornøjelse og god søndag 🙂

Kh
Anne-Rikke Kehlet
Aut. Komplet Sangteknik underviser
& Stemmeterapeut

Opdatering af Autorisation på CVI

WeekAuthorised-CVT-Teacher-stamp_160pxenden 15. og 16. februar var jeg til reautorisation på min gamle skole Complete Vocal Institute. Cathrine og holdet der til stadighed forsker i stemmen, havde gennembrydende nyt til os lærelystne kursister.

Blandt de helt store nye opdagelser var, det faktum at vokalerne, som vi før troede kun var nødvendige på højere toner, nu er nødvendige hele vejen op og ned. Det betyder som sådan ikke noget, for det vi rent praktisk gør som sangere, men det er nu nemmere at opdage, hvilken funktion en sanger er i og dermed finde de rette redskaber til at hjælpe.

Dernæst var det opdagelsen om, at meget af det vi så tidligere troede IMG_4700var curbing, nu viser sig at være
neutral. Curbing SKAL have de angivne vokaldrejninger OG den præcis lydstyrke for at være curbing. Igen gør dette arbejdet lettere for både sangeren og os son lærere, da vores parametre nu er mere præcise.
Som du måske også kan se, er lydstyrkerne i overdrive og edge nu udvidet til at kunne være middel i alle tonehøjder

Dette er selvfølgelig en ret stor ændring i, hvordan vi troede det hele hang sammen, men igen – rent praktisk ændrer det ikke noget i forhold til det sungne. Du skal bare synge præcis som du hele tiden har gjort, din rettesnor skla blot være – føles det rigtigt, så er det rigtigt.IMG_4664

Vi fik desuden introduceret en ny lydstyrke/ funktions oversigt,der viser de glidende
over gange mellem funktionerne OG at det nu er muligt at bevæge sig fuldstændig frit mellem alle funktioner uden knæk.

Det var, blandt mange detaljer, de største nyheder – NYD DIN LYD!

 

Trækker du vejret hensigtsmæssigt?

Lunger blog

At trække vejret naturligt er en gratis måde at få energi og overskud til at synge med mere kraft. For børn
og dyr er det at trække vejret e
n helt naturlig ting. Hvis du betragter et barn, der trækker vejret, så læg mærke til hvordan barnets mave bevæger sig i takt med det dybe åndedræt.

Når vi bliver ældre, lærer vi ”at trække maven ind” for at komme til at se så slanke ud som muligt. Dette resulterer ofte i, at voksne mennesker kun trækker vejret ned i brystet.

For at finde ud af, om du trækker vejret rigtig, kan du lægge en hånd på din mave lige under navlen og mærke om den går ud på indåndingen og ind på udåndingen.

Hvis du ikke kan finde rytmen i det, kan du lægge dig på gulvet og lægge en bog på maven lige under solar plexus og fokusere på at bogen skal bevæge sig op, når du trækker vejret ind.

Når du nu alligevel er i gang, kan du jo sætte lidt modstand på udåndingen og træne dine støttemuskler samtidig. Dette gøres ved at sige: tsss, psss, ksss, fsss osv. Du kan variere øvelsen ved at sætte en rytme på således: ts ts tsss, ks ks ksss osv.

God fornøjelse!