Figaros bryllup
Figaros bryllup, der er én af de mest opførte og mest populære af Wolfgang Amadeus Mozarts operaer, blev komponeret i 1786. Det er en klassisk forvekslingkomedie, som fortsætter der, hvor operaen Barberen i Sevilla sluttede. Figaro er ansat som grev Almavivas kammertjener, og som operaens titel hentyder til, så skal Figaro giftes med den skønne Susanna. Der er dog flere, som ønsker at sætte en stopper for brylluppet, eksempelvis husholdersken Marcellina. Det skyldes, at hun for længe siden har lånt Figaro penge, og han indgik en kontrakt om, at han ville gifte sig med hende, hvis han ikke kunne betale pengene tilbage. Grev Almaviva er også tiltrukket af Susanna og lokker hende med en aftale om, at hun vil få penge, hvis hun mødes med ham i haven. Figaro,...