Bliv en bedre sanger og sangskriver med telefonen

Bliv en bedre sanger og sangskriver med telefonen

Vores mobiltelefoner spiller efterhånden mange roller i vores liv. Og der et utal af muligheder for at benytte den, hvis man besidder kreative, musikalske egenskaber. Særligt sangere kan bruge de små enheder, men der er for den sags skyld ingen begrænsning for hvilke musikalske genrer, der kan drage nytte af dem.

Vigtigheden ved at optage sig selv

Om du er sanger eller instrumentalist, så er der læring i at optage sig selv. Og her behøver man jo altså ikke mikrofoner og lydkort til tusindvis af kroner. Mobiltelefonen kan sagtens bruges til at optage små klip, der kan bruges til læring. For det kræver trods alt en masse koncentration at fremføre enhver musikalsk aktivitet, og dette tip kan være rigtig værdifuldt for sangeren.

For med denne koncentration og stærke fokus mister vi evnen til at opfange detaljer, som en kort optagelse hurtigt eksponerer. Det handler ikke om at finde fejl, men om at nærstudere detaljerne i dynamik, flair og følelse i leveringen. Måske kan man ikke lide at lytte til sin egen stemme, men læringen ved at gennemgå teknikken ved svære linjer kan være uvurderlig. Man vænner sig lynhurtigt til sin egen stemme!

Kan man producere musik på telefonen?

Langt de fleste styresystemer i moderne telefoner har applikationer, hvor man kan optage musik, som man kender det fra DAWs på en computer. Det vil aldrig være lige så fleksibelt og hensigtsmæssigt, som det er på en stor enhed, men man kan rent faktisk komme langt i dag. Hopper man ind og finder sig noget mobiltilbehør hos teknikdele.dk, så kan man give sig selv endnu flere muligheder for at starte med god lyd på sit musikalske eventyr med telefonen. Om ikke andet kan man starte idéer hvor som helst, og så har de fleste applikationer muligheder for at synkronisere projektet til computeren.

Brug mobilen til at skrive sange og tekster

Men selvom det kan være mindre hensigtsmæssigt at bruge mobilen til alle trin, der kræves, når man skal levere en sang til Spotify og lignende tjenester, så findes der en anden mulighed. For kunstnere som Charlie Puth og Jacob Collier bruger for eksempel deres mobiltelefoner til at optage indledende idéer. Så er du typen, der elsker at synge, når du er i gang med rengøringen, så er den samme fremgangsmåde måske noget for dig.

Tekster og melodier, som helt naturligt opstår hos de kreative, musikalske sjæle, kan nemlig forsvinde fra erindringen, så hurtigt som de opstår. Find telefonens applikation, som kan optage lyd, og læg den et sted i menuerne, hvor den let kan findes. Så har man altid mulighed for at sikre, at den gode idé, om det er melodi eller tekst, altid er til at finde igen, hvis bare telefonen er ved hånden.

Memoir