Carmen
Carmen af Georges Bizet bygger på en novelle af Prosper Mérimée, og operaen blev uropført i Paris i 1875. På en plads i Sevilla omkring 1830 ligger en tobaksfabrik og på pladsen står nogle soldater og venter på vagtskifte. Fabriksarbejdersken Carmen får fri fra arbejde, og på pladsen synger hun om kærlighedens utæmmelighed. Soldaterne siger, at hun skal vælge en kæreste blandt dem, og efter hun har drillet dem lidt, vælger hun Don José, som ellers har ignoreret hende. En anden kvinde, Micaela, giver José et brev fra hans mor om, at han bør gifte sig med Micaela. Så opstår der tumult, fordi Carmen har angrebet en kvinde med en kniv. Hun bliver anholdt og bundet, men Carmen narrer José til at løsne rebene, så hun kan stikke af. José bliver anholdt for pligtforsømmelse. Ef
ter noget tid bliver José løsladt igen, og han møder igen Carmen, som danser en erotisk dans for ham og vil have, at de skal stikke af sammen. Han nægter først at desertere, men lader sig overtale og ender i slåskamp med en overordnet. Så stikker han af sammen med Carmen og nogle smuglere. De gemmer sig i bjergene, men Carmen bliver hurtigt træt af José. Tyrefægteren Escamillo dukker op, og først bliver José glad, men det forvandles til had, da Escamillo åbenlyst lægger an på Carmen. Micaela har ved hjælp af en guide opsporet dem i bjergene og fortæller José, at hans mor er meget syg. Midlertidigt forlader han Carmen. På en plads i Sevilla mødes Carmen og José igen. Carmen er nu forelsket i Escamillo, og hun smider den ring fra sig, som José har foræret hende. I desperation tager han sin kniv og dræber hende.