Populære operafestivaller
Hvert år arrangeres der operafestivaller, hvilket er til stor fornøjelse både for inkarnerede operaelskere, men også nye publikummer, som er nysgerrig efter, hvad opera egentlig er. I København afholder man årligt CPH Opera Festival, som har et spændende program med operasangere fra både indland og udland. Har du lyst til og mod på at tage til udlandet, så kan du fx tage til den skønne italienske by Verona, hvor der i mere end 100 år, siden 1913, er blevet afholdt en årlig operafestival på Arena di Verona, som er byens smukke romerske amfiteater. Det er den største open-air operascene, og her har alle de store kendte operasangere gennem tiderne optrådt. Er du Wagner-fan, så skal du selvfølgelig tage til Bayreuth Festspil i byen af samme navn. Det var komponisten Richard Wagner selv, som fik idéen til at bygge det tyske operahus Bayreuth Festspielhaus, som åbnede i 1876, og her er hans operaer siden blev opført hvert år. Det gælder for alle disse festivaller, at de er vældig populære, så man skal sikre sig billet i god tid, men så kan man til gengæld glæde sig over, at man får nogle fantastiske og uforglemmelige operaoplevelser.