Den tyske komponist, dirigent og sceneinstruktør Richard Wagner (1813-1883) blev født i Leipzig, og som 11-årig begyndte han at få klaverundervisning. Allerede som ung drømte han om at skrive skuespil og var optaget af musik, og senere studerede han musik ved universitetet i sin fødeby. Han skrev sin første opera Die Feen, og han fik ansættelse ved flere operahuse, og senere tilbragte han 12 år i eksil, fordi han havde støttet de revolutionære under Majopstanden. Trods sit optumlede voksenliv lykkedes det ham at få opført et operahus i Bayreuth, hvor han også flyttede til i 1874. Wagner fik en umådelig stor indflydelse på eftertidens opera. Han er én af de mest kontroversielle komponister, vi har haft, og hans tanker samt hans brug af harmoniske forløb, har ændret på eftertidens opfattelse af tonalitet.
Wagner var fra en ung alder fascineret af mytologi, blandt andet den græske, og han var optaget af, hvordan de gamle græske dramaer havde været en sammensmeltning af alle elementer i en opera: Sang, musik, dans, skuespil, kostume og kulisse. I årenes løb var disse elementer blevet splittet ad, og Wagner så det som sin opgave at få det til at smelte sammen igen i sine operaer. Han var selv inspirereret af forgængerne Meyerbeer og Weber, samtidig med at han selv henover årene udviklede et nyt koncept for opera, et totalkunstværk – Gesamtkunstwerk – som samlede musik, billedkunst og poesi. Indtil Wagners tid havde man i opera skelnet mellem arie og recitativ, men han forsøgte at skabe en flydende melodi, ligesom han også udvidede og styrkede orkestrets rolle. Partituererne indeholder en række ledemotiver, som er genkommende temaer, som ofte er knyttet til bestemte figurer eller begivenheder i dramaet. Han udfordrede opfattelsen af tonalitet med henblik på at få en større udtrykskraft. Hans operaer var inspireret af nordisk mytologi, sagn og legender, ofte koblet til kong Arthur. Wagner fik desuden idéen til at bygge sit eget operahus i Bayreuth, hvor han kunne opføre sine kæmpeværker som eksempelvis Nibelungens Ring eller Tristan og Isolde.
Wagner var fra en ung alder fascineret af mytologi, blandt andet den græske, og han var optaget af, hvordan de gamle græske dramaer havde været en sammensmeltning af alle elementer i en opera: Sang,