Carmen
Carmen af Georges Bizet bygger på en novelle af Prosper Mérimée, og operaen blev uropført i Paris i 1875. På en plads i Sevilla omkring 1830 ligger en tobaksfabrik og på pladsen står nogle soldater og venter på vagtskifte. Fabriksarbejdersken Carmen får fri fra arbejde, og på pladsen synger hun om kærlighedens utæmmelighed. Soldaterne siger, at hun skal vælge en kæreste blandt dem, og efter hun har drillet dem lidt, vælger hun Don José, som ellers har ignoreret hende. En anden kvinde, Micaela, giver José et brev fra hans mor om, at han bør gifte sig med Micaela. Så opstår der tumult, fordi Carmen har angrebet en kvinde med en kniv. Hun bliver anholdt og bundet, men Carmen narrer José til at løsne rebene, så hun kan stikke af. José bliver anholdt for...